Julegavetur til Rumænien

18.- 11.- 2004 - 28.- 11.- 2004

Tilbage

Vi og Bitten Hemmingsen, som ejer varevognen, havde lovet foreningen FSR af 2003, at køre julegavepakker til adoptionsfamilier i Rumænien. Byerne vi besøger er Dubova, Eibenthal og Baia Noua, de ligger 25 km. fra Orsova, mod nordvest langs Donau. Eibenthal og Baia Noua er to minebyer som ligger oppe i bjergene, 15 km. fra Dubova. Det er meget fattige byer med 90% arbejdsløshed, her lugter af fattigdom.

Turen startede med en aflysning. Vi havde bestilt plads på Gedser - Rostock kl.09.00 d. 18-11. D. 17. om aftenen ringede man fra Scandlines og oplyste at færgen var aflyst, og man måtte så søge over Rødby - Puttgarden. Altså en længere køretur. Det stormede jo ret kraftigt den dag. Bølgerne stod ustandselig op over cafeteriets vinduer, flere var søsyge. Fordelen ved denne rute er at den ikke varer så længe, 45 minutter.

Efter at vare kommet i land i Puttgarden, kørte vi mod Kiel og Hamburg, de første mange kilometer er der kun en tosporet vej med hastighedsbegrænsning, men så går det ellers derudaf med 120-130 km./t. Det var motorvejskørsel resten af vejen gennem Tyskland. Vi kørte over Hannover, Magdeburg, Halle, Hof og Regensburg. Mellem Regensburg og Passau kørte vi af motorvejen, og ind til en lille charmerende bayersk by, Tittling, hvor vi fandt et lille hotel hvor vi kunne overnatte.

Det blev en længere tur den første dag, 1114 km. Fra Magdeburg og resten af vejen var det regnvejr, og fra Hof blev det så også mørkt. Men vi var fremme og indlogeret 19.25 godt trætte.

Næste morgen blev vi vækket af kirkeklokker kl. 06.00. Hotellet ligger lige ved siden af den katolske kirke. Vi kom op og fik gjort klar til at fortsætte. Vi kørte mod Passau hvor vi kørte på motorvejen igen. Nu var vejret blevet rigtigt dårligt, kraftigt snevejr med tøsne, og kraftig blæst, og det blev ved til vi nåede Østrig, så havde vi nogenlunde vejr resten af dagen. Grænsepassagen mellem Tyskland og Østrig er helt problemfri, ingen kontrol, men man skal huske at købe vignetter - motorvejsafgift.

Lige før vi nåede til Wien viste nogle skilte mod Ungarn. Dem fulgte vi. Vi kørte ikke ret langt, før vi så at man var i gang med at bygge nye motorveje. Fin ny vej, men det havde nok været hurtigere at følge den gamle vej gennem Wien og til Budapest. Den nye visning fører nem lig til en sydligere grænseovergang, hvorfra vejen i Ungarn er en primær vej, som er tosporet, og der er 89 km. til motorvejen. På dette stykke vej var der sket en ulykke, en varevogn , lige som den vi kørte i var kørt i grøften, og lå med bunden i vejret. Det forlængede turen med yderligere 1 time. Det var helt befriende da vi endelig nåede motorvejen til Budapest.

På motorringvejen ved Budapest  var vi igen uheldige. Her var også sket en ulykke med lastvogne, som var kørt på tværs af vejen. Det tog næsten to timer at komme igennem denne prop. Endelig igen luft, denne gang mod syd og den rumænske grænse. Vi  overnattede på motel MizseII, det ligger ved motorvejen mellem Budapest og  den rumænske grænse.

Næste morgen var vi igen tidlig på færde. Man sover ikke så godt når man skifter seng hver dag. Nå, men vi kunne da nyde en smuk solopgang over den ungarske pusta. Vejret var tilsyneladende blevet bedre, men det viser sig op ad dagen. Vi kørte fra hotellet kl. 8.10, med retning mod den rumænske grænse. Vi kørte over ved Cenad, en lille overgang som ligger helt øde, i et meget fladt landskab. Her tog det ikke lang tid, 15 min. i alt med begge paskontroller. 10.00 kørte vi ud af Ungarn, og 11.15 kørte vi ind i Rumænien. Tidsforskellen er + 1 time. Så gik det ellers sydpå ad hovedvej 6 i strålende solskin, men bidende koldt.

Nyere rumænsk bil af mærket ARO. Firehjulstrækker.

Gennem Timisora, Lugoj og over bjergene til Orsova. Vejen gennem Timisora er meget dårlig, den er også meget dårlig afmærket. Sydpå mod Orsova er vejen kun tosporet, og den går gennem kilometerlange landsbyer, med hastighedsbegrænsning. Flere steder er man dog nu begyndt at bygge ny vej. I bjergene blev vejret lidt dårligere med sne og slud. Vi nåede Dubova skole hos Mihai da kl. var 17.15, så vi nåede det inden det blev mørkt. Her havde Carolina sørget for aftensmad: Suppe og kylling.

Udsigt til Østkarpaterne

Da vi havde spist og snakket om turen herned, var det begyndt at sne, og alt var hvidt uden for. Vi må se hvor slemt det er, når det bliver lyst i morgen.

Dubova skole set fra bagsiden

Værelset vi sover i er opvarmet med kakkelovn, så her var godt varmt i godt i går aftes da vi gik i seng. Til morgen lidt køligere. Udenfor er der sne overalt. Vi må se hvor meget vi når i dag. Det er meningen vi skal til Orsova, for at handle på markedet. Kan vi i det hele taget komme til Eibenthal.

Første morgen i Dubova.

Efter morgenmaden kører vi til Orsova på markedet. Det tager hele formiddagen.

Marian regner på tilbuddet. Markedet i Orsova.

Nogle varer måtte vi vente på, tiden brugte vi så til at besøge nonneklosteret, som ligger højt over Orsova, med udsigt over Donau. herfra er .der en meget smuk udsigt. Da det var søndag var der gudstjeneste i klosterets lille kirke. Den var fyldt til sidste plads.

Udsigt fra klosteret St. Ana.	Klosteret set fra parkeringspladsen.

Efter vores udflugt til Orsova var vi tilbage til Dubova og Carolinas frokost kl. 13.00: Suppe og lam eller kalv. Efter frokost/middag kørte vi til skolen  for at pakke ekstra pakker. Det var ikke nemt at komme op over græsset med bilen. Jeg kørte da også fast, og blev trukket fri af en lille folkevogn.

Her var meget vådt.	Målet er nået.

Hele eftermiddagen gik med at pakke ekstra pakker til Eibenthal. Da jeg blev trukket af præsten, blev hele fronten på varevognen sprøjtet til med pladder. Jeg spurgte efter en spand med vand til at skylle med. Det kunne vente til senere sagde Marion. Jeg kom ud til bilen 5 min. senere, da var skolens pedel ved at vaske hele bilen. Jo, det er hjælpsomme mennesker her i Rumænien. Da vi var færdige med at pakke kørte vi tilbage til Carolina og fik kaffe kl. 17.15. senere fik vi aftensmad: Kylling og pølse. Efter middagen sad vi og snakkede om løst og fast. Nogle lokale som havde været på vej til Eibenthal kom og fortalte at det var meget svært at komme derop. De var vendt om. Man vil prøve at etablere alternativ transport med truck/firehjulstrækker. Vi må se hvad morgendagen bringer, helst noget bedre hvad vejret angår.
Mandagens program diskuteres under morgenmaden. Man ville ikke have Bittens bil til Eibenthal. Det endte med at vi måtte hyre en lokal truck med lad, som vi læssede pakkerne over i. Vi kørte med præsten i hans bil.

Aflæsningen begynder.	Glade modtagere.

Det gik lidt hårdt til på vejen op, men både bilen og vi holdt til det. Flere steder var det meget glat, andre steder meget opkørt. I Eibenthal var gaden meget glat, og i Baia Noua var det også slemt. Vi fik lige tid til at få et glas cola på den lokale bodega i Baia Noa. Hurtigt ned af bjerget igen ad hjulsporet. Hjem til Carolinas middagsbord, det blev sent: 13.30 .
Efter middagen gik vi over på skolen, og fik pakket de sidste julepakker og læsset dem i bilen. Kl. blev  17.00 inden vi var færdige. inden vi kørte fra skolen, blev vi inviteret til kaffe hos præsten onsdag eftermiddag. Præsten hedder Alin.
Det var nu godt vi fik en anden til at køre pakkerne til Eibenthal. Jeg tror vi ville have fået problemer med Boxeren. Det går nemmere med 4 store hjul med træk på dem alle.

Gade i Dubova.	Pakkemodtager i Dubova.

Tredje dag i Dubova. Det værste er nu overstået. I dag skal vi så med Marian rundt i Dubova med pakker. Vejret er gået lidt i opløsning, det regner. Vi fik hurtigt afleveret pakkerne , og vi fik taget en masse billeder. Et sted  fik vi gaver med retur, det var ved Ellens familie. Det var en lille taske/pose.
Vi tror at det er af stor betydning at vi kommer og giver dem pakkerne personligt. Ikke effekterne i sig selv, men kontakten menneskeligt.
Vi var så tidligt færdig med at aflevere pakkerne, så vi kom hjem til Carolinas formiddagskaffe.
efter middagen kørte vi tur på egen hånd. Vi kørte langs Donau, ud forbi Svinitsa til den næste lille by. Her er meget smukt, også om vinteren. Når man kører langs Donau, må man være forberedt på at blive stoppet af grænsepolitiet, her er flere patruljer på vejen. Donau er grænsen til Serbien. På vejen tilbage kørte vi op gennem Svinitsa. Det er en lille bjergby, som ligger i flere etager op ad  bjerget. Vi var nede at se klippehulerne som ligger lige uden for Dubova. Kørte en tur ud til sommerhusene, her er man i gang med at bygge på begge sider  af  husene. Hjemme hos Mihai og Carolina igen  til  kaffe og dejlig hjemmebag. George ringede at de kommer til middag i aften.
Den sidste dag skal vi så nyde godt af gæstfriheden hernede. Kl. 10.00 kørte vi mod Orsova med Marian son vejviser. Han skulle på rådhuset med penge, hente Kuku´s datter, som skulle med til Timisoara, og ind til sin onkel. Så det blev en rundtur i Dubova, inden vi satte kursen mod Orsova.
Her besøgte vi præsten Alin, som bor i en lille lejlighed tæt ved Donau. Vi blev beværtet med cola og kaffe og hjertelighed.
Herfra kørte vi til George. Han bor i et nyistandsat ældre hus, meget nydeligt. Alin viste os derhen. Senere kom Alin med sin kone. Her fik vi frokost og masser af kage.
Kl. 14.00 skulle George på arbejde, men han viste os vej til hospitalet, inden han kørte videre. Her skulle vi aflevere nogle pakker med pyjamaser og morgenkåber. Det blev hurtigt leveret og vi fortsatte i banken efter flere penge. Vi skulle nemlig tanke, og her i Rumænien kniber det med at man kan bruge Visa-kort på tankstationen. Efter vi havde tanket var vi igen en tur på markedet.
På vejen til Dubova holdt vi ind ved Decebel, en figur som er hugget ind i klippen. Her blev vi tilråbt af Mihai der kom fra Orsova med truck, han troede vi havde problemer. Jo, her bliver passet på os. Vi kørte en tur ud til feriebyen, som ligger her, meget dårlig vej.

Var igen på Mihai og Carolinas pensionat kl. 16.30. Vi er blevet begavet flere steder fra. Alin kom med 2 liter snaps, og vi har pakker med hjem til flere donorer. Kaffe og pandekager 17.45.Der kom stadig pakker som vi skulle have med hjem.
Mihai beklagede sig over at resten af Europa ser ned på Rumænien. Det er nok mest en følelse, og kan ligge i at man regner rumænere for sigøjnere, hvilket de ikke er. Men hvor tit har man ikke hørt "smarte" forretningsfolk udtale sig nedladende om tidligere kommunistiske lande. De er selvfølgelig mennesker som os andre, og kan lære det samme som os.
Så blev det d. 25.-11., dagen hvor vi vender næsen hjemad igen. Det kan være lidt svært at planlægge tidspunktet for hjemkørsel. Deres gæstfrihed er næsten ikke til at modstå, og der bliver flere og flere at besøge for hver gang vi kommer herned. Så en ekstra dag kan man altid lægge til.
Vi kørte fra Dubova kl. 8.30.

Tak for god forplejning.

Da vi havde passeret Orsova begyndte det at sne, og det blev det ved med indtil vi kom over bjergene. Vi blev lidt forsinket fordi en sættevogn var gået på tværs af vejen. En lokal viste os uden om uheldet ad den gamle vej, tak for det. Omkring Lugoj blev vejret bedre og efter Timisoara begyndte solen at skinne, og det blev den ved med resten af dagen
Hele vejen fra Orsova til grænsen er vejen 2-sporet, mange steder kan man kun køre 50 km/t. nogen steder mindre. Få steder kan man komme op på 100 km/t. Vi kørte igen over grænsen ved Cenad, det var nemt og smertefrit. Det tog 10 min. i alt.
De første 100 km. i Ungarn er vejen også 2-sporet, men bedre. Hastigheden er højere, men også mange hastighedsbegrænsninger. Vi overnattede på det samme hotel som på vejen ned.
Nu er det som om vi længes hjem. Kørte fra hotellet kl. 7.20 med retning mod Budapest. Nu er det motorvej, så det er som om det går lidt nemmere. Ved grænsen mellem Ungarn og Østrig var der kø, men den blev  ret hurtigt afviklet. Det var en masse kassevogne fra Moldavien og Ukraine der var skyld i det. De var godt nok tomme, men hvad mon de skulle herover efter. Grænsen mellem Østrig og Tyskland ingen problemer. Ankom til hotellet i Tittling 15.30.
Sidste overnatning var hos vores venner i Gr.Rosenburg i det gamle DDR. Derefter gik det hjem over Puttgarden. Der var ingen pladser over Rostock. Vi var hjemme igen 28.- 11. kl. 18.00.

Kaffepause paa Cafe fodkoldt

Tilbage

Webmaster